Uniball Air - Denne pen skriver lidt ligesom en fyldepen, uden at lække! Den har en helt unik spids, der giver en jævn og udtryksfuld skrift, med mulighed for at variere skrifttykkelsen ved at variere mængden af pres, du lægger på pennen. I modsætning til almindelige rollerballs har den ikke skrivekuglen i en metalring men Air-spidsen holder skrivekuglen i acetalplastik, der ved vinkling giver mindre friktion på papiret og tillader kuglen at trille. Når den skubbes op ved lidt ekstra tryk flyder blækket frit omkring den og skrifttykkelsen bliver tykkere, så den kommer til at fungere som en fyldepen. Bruger 'Super Ink' - vandfast og lysresistent blæk med en dyb farveintensitet, der ikke spreder sig i papiret. Resultatet er stærke farver og dokumentsikkerhed. Det er modstandsdygtigt over for kemikalier, syrefrit og har arkiveringskvalitet. Stregtykkelsen kan variere fra 0,35 - 0,6 mm, men i praksis kan den nærme sig 1 mm! Fås i rød, sort og blå.