| Mere end 40 år med god service | Stor nok til de fleste - Personlig nok til dig |
Vi kan ikke undgå at bruge strøm hos Kontorland, men vi kan sørge for, at vores strømforbrug er så skånsomt for miljøet som muligt. Den strøm, vi bruger hos Kontorland, er CO2-neutral. Vi køber Grøn Strøm hos Norsk Elkraft, som sikrer, at forbruget kobles til vedvarende energikilder – hvert år modtager vi et certifikat fra Norsk Elkraft til dokumentation af vores aftale.
Internettet står for 10 % af verdens elektricitetsforbrug og 2 % af den menneskeskabte CO2-udledning – det svarer til, hvad verdens samlede flytrafik udleder. Derfor er brug af hjemmesider et godt sted at sætte ind, og hjemmesiden, som du kigger på nu, er CO2-neutral. Via den globale organisation IngenCO2 kompenserer vi for CO2-udledningen fra den server, vores hjemmeside ligger på, og for dit forbrug som gæst på hjemmesiden. Det sker ved, at vi betaler et beløb til organisationen, der investerer pengene i etablering af vedvarende energikilder.