ESG rapport Kontorland

ESG rapport 2025 Kontorland

Det er med glæde, at vi præsenterer Kontorland Hillerøds anden ESG-rapport. Hvor vores første rapport havde fokus på at etablere en baseline for vores bæredygtighedsarbejde, har vi i denne rapporteringsperiode haft mulighed for at udvide og forbedre datagrundlaget væsentligt. Det giver os et mere retvisende billede af virksomhedens klimaaftryk og et stærkere grundlag for vores fremtidige prioriteringer.

I årets rapport har vi identificeret en fejl i tidligere beregninger vedrørende varetransport til kunder via ekstern pakkedistributør. Samtidig har vi for første gang kunnet medtage data for indkøb. Det betyder, at sammenligneligheden med sidste års rapport er begrænset, men også at denne rapport danner en ny og mere retvisende baseline for vores videre ESG-arbejde. Fremadrettet vil vi udelukkende basere vores beregninger på data direkte fra kilden og fastholde en forsigtighedspolitik i forhold til estimater.

Årets rapport viser en samlet CO2e-udledning på 95,03 ton. Når der korrigeres for fejl i tidligere estimater og ændringer i datagrundlaget, viser de supplerende beregninger dog, at der reelt er sket en reduktion i udledningerne. Særligt transportområdet viser en positiv udvikling, hvilket understøtter effekten af vores arbejde med ruteoptimering, reduktion af tomkørsel og mere effektive leverancer. Transport er fortsat den største udledningskategori og vil derfor også fremover have høj prioritet.

Vi har samtidig styrket vores indsats inden for genbrug og genanvendelse, særligt i relation til emballage, og vi har udvidet sortimentet af miljømærkede produkter. I rapportperioden er antallet af miljømærkede varer steget fra ca. 1.700 til ca. 1.900 produkter, og vi forventer yderligere udvidelser i den kommende periode.

I ESG rapporten 2025 vil du bla. kunne læse om:

  • Transport og CO2e-reduktion
  • Ressourceforbrug, genbrug og emballage
  • Miljømærkede produkter og ansvarlige valg
  • Medarbejdertrivsel og sociale fokusområder

Fremtidige forpligtelser
ESG er en løbende rejse, og vi forpligter os til fortsat at udvikle og forbedre vores indsatser. Frem mod 2027 arbejder vi blandt andet med at reducere CO2e-udledningen fra transport, øge brugen af genanvendt emballage, udvide andelen af miljømærkede produkter, reducere energiforbruget og styrke datakvaliteten i vores rapportering. Vi er fast besluttet på at arbejde videre mod en mere ansvarlig fremtid med fokus på miljø, mennesker og ordentlig ledelse.

Med venlig hilsen,
René Holm Hansen og Jesper Siezing

Vores ESG-rapport er blevet til i samarbejde med ESGinform

Tidligere års ESG rapporter:

ESG rapport 2024 Kontorland

Det er med stor glæde og forventning, at vi præsenterer Kontorlands første ESG-rapport. Denne rapport
markerer et vigtigt skridt i vores engagement i bæredygtighed og vores forpligtelse over for
Miljømæssige, Sociale og Governance (ESG) principper. Vi anerkender, at vi som virksomhed har et
ansvar for at bidrage til en bæredygtig fremtid.

I 2023 blev vi endnu engang kåret som Årets Miljøpartner af Brother, og vi implementerede
affaldssortering efter de nye regler, så vi nu sorterer husholdningslignende affald efter de samme
kriterier som private husholdninger. Disse initiativer er et vigtigt skridt i vores indsats for at reducere
miljøpåvirkningen og fremme bæredygtige praksisser.

ESG-analyse og interessentdialog
I vores første rapport har vi valgt at fokusere på dataindsamling og grundlæggende analyser. En
formaliseret dobbeltvæsentlighedsanalyse er ikke inkluderet i denne rapport, da vi ønsker at tage os tid
til at forstå de vigtigste ESG-faktorer for både vores virksomhed og interessenter. På sigt vil vi udvikle en
mere detaljeret analyse, men allerede nu har vores interessentanalyse vist, at affaldssortering,
miljømærkning af produkter og gennemsigtig produktinformation er centrale krav, som vil forme vores
fremtidige strategi.

Med venlig hilsen,
René Holm Hansen og Jesper Siezing