| Mere end 40 år med god service | Stor nok til de fleste - Personlig nok til dig |
Et godt ergonomisk arbejdsmiljø er vigtigt. Måske har du et hæve-sænkebord, men får ondt i benene af at stå op. Eller du har et arbejde, der kræver at du står op en stor del af tiden, fx ved pakkeborde, på lager, ved maskiner eller i køkkener. Men du behøver ikke at vælge mellem at have joggingsko på eller at få ondt i fødderne, når du står op og arbejder! Hos Kontorland finder du ergonomiske aflastningsmåtter i alle tykkelser og typer, der er stødabsorberende og modvirker belastning af led, muskler, ben og ryg og endda øger din forbrænding blot ved at du står op i stedet for at sidde.
Halvdelen af din vågne tid tilbringer du på arbejdspladsen. Derfor er det så vigtigt at du sørger for at den tid tilbringes bedst muligt for dit helbred. Og her er det vigtigt at have det rette udstyr, så du har forudsætningerne for at indrette dig så smart og sundt som muligt. Det handler om livskvalitet. For arbejdsgiveren er fordelen ved at investere i arbejdsmåtter eller gummimåtter en markant forbedring af arbejdsmiljøet, så medarbejdere og personale har de bedste betingelser for at udføre deres arbejde uden at belaste kroppen fysisk, og dermed nedsat sygefravær.
Forskning viser at motion og bevægelse er godt for kroppens velbefindende og dit helbred, mens stillesiddende arbejde forøger risikoen for livsstilssygdomme som diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Forskning viser også at du kan forbrænde mange hundrede ekstra kalorier hver dag, blot ved at stå op på arbejdet i stedet for at sidde. Det skyldes at kroppen går ud af sin siddende hvile-stofskifte, og ind i et mere aktivt stofskifte, hvor den rent faktisk bruger musklerne i bl.a. ben og ryg og øger blodomløbet. Hvis du fx står op 3 timer hver dag i en måned svarer det til et helt maratonløb i forbrændte kalorier. Men det kan være hårdt for ben, led og fødder at stå op på et hårdt gulv uden affjedring i lang tid. Derfor er en stå-måtte eller arbejdsmåtte så god. En aflastningsmåtte eller arbejdspladsmåtte motiverer dig til at bruge dit hæve-sænke-bord, og gør at du faktisk KAN stå op i længere tid af gangen.
På Videncenter for arbejdsmiljø kan du læse mere om nyeste viden om smerter i muskler og led og hvordan man kan forebygge med bevægelse og aktivitet.
På Vidensråd for forebyggelse kan du læse mere om den nyeste forskning i stillesiddende adfærd og betydningen for helbredet.
Når du står op og arbejder i længere perioder er det godt at aflaste kroppen med en arbejdspladsmåtte. Her på shoppen finder du mange typer af måtter. Nogle der er specialt tilpassede hæve-sænkeborde, andre der er velegnede til køkkener eller laboratorier. Flere af måtterne har antibakterielle egenskaber, og er derfor særligt velegnede til køkkener.
Kontorland
Åbningstider: Man.-tors.: 8.00-16.30, Fre. 8:00-15:00
Industrivænget 15 - 3400 Hillerød
4825 3666
info@kontorland.dk
CVR 30195256