Sikkerhedsklasserne

Hvor hemmelig er du?

Bankkortkoder, kontorinformationer, personlige oplysninger eler vigtige virksomhedsinformationer. Vi omgiver os med dokumenter som er vigtige for os, både privat og på kontoret. Og de er ikke altid beregnet til andres øjne. En god dokumentmakulator er vigtigt tilbehør til de fleste kontorer.

Sikkerhedsklasserne

Makulatorer kan klare papirer på to forskellige måder. I de lavere sikkerhedsklasser skæres papiret i strimler og i de højere skæres de på tværs også, dvs de skæres i strimler fra to sider til konfetti. Jo højere sikkerhedsklasse, desto mere "finmalet" bliver papiret. Alle maskiner er klassificerede efter sikkerhedsklasser (DIN 66399) fra 1-7.

Hvilken makulator skal jeg vælge?

Et par spørgsmål, som kan hjælpe dig med at vælge:

  1. Hvor hemmeligt er det (hvilken sikkerhedsklasse har jeg brug for)?
  2. Hvor stor en makulator har jeg brug for (antal liter)?
  • Strip-Cut (SC) eller Strimmel-makulering:
  • P-1: Et A4 ark bliver til ca. 30 stumper. Til almindelige dokumenter, der bare skal være svære at læse. Ca. 7 mm konfetti.
  • P-2: Et A4 ark bliver til ca. 54 stumper. Til interne dokumenter, der skal gøres ulæselige. Ca. 3,9 mm konfetti.
  • Cross-Cut (CC) eller Kryds-makulering:
  • P-3: Et A4 ark bliver til ca. 321 stumper. Til følsomme dokumenter med virksomhedsspecifikke oplysninger. Ca. 4,0x48 mm konfetti.
  • P-4: Et A4 ark bliver til ca. 420 stumper. Til hemmelige dokumenter, der er vigtige for virksomhedens organisation, dokumenter med persondata. Ca. 3,9 x 40 mm konfetti. 
  • Micro-cut eller mikro-makulering:
  • P-5: Et A4 ark bliver til ca. 2.000 stumper. Til hemmelige dokumenter, der kan skade virksomheden.  Fx forskningsrapporter og retsinstansers dokumenter. Ca. 2 x 15 mm konfetti. 
  • P-6: Et A4 ark bliver til ca. 6.000 stumper. Til meget hemmelige dokumenter. Fx inden for Militæret og politiet. Ca. 0,8 x 12 mm konfetti.
  • P-7: Et A4 ark bliver til ca. 15.000 stumper. Til ekstremt høj sikkerhed. Fx dokumenter, der drejer sig om rigets sikkerhed. Ca. 1 x 4,7 mm konfetti.