Mundbind & masker

Mundbind, engangs-, 3-lags – Type IIR – medicinsk - CE godkendt

Medicinske mundbind, type IIR, FFP2 masker...

Siden 2020, hvor verden blev ramt af en pandemi med coronavirus Covid-19 har vi måttet vænne os til en række værnemidler og beskyttelsesudstyr som mundbind og masker. Der var mange nye ord og mange forskellige typer af åndedrætsværn, der pludselig skulle tages stilling til. Her har vi samlet en række facts og brugervejledninger der kan hjælpe dig som forbruger af mundbind i en tid, der stadig er præget af pandemien, og hvor mindre perioder og situationer, hvor ansigts-beskyttelse i form af barrierer stadig kan forekomme. Vi sørger for at holde os opdateret via Sundhedsstyrelsen. Derfor er den overordnede kilde til denne side også Sundhedsstyrelsen, og siden er senest opdateret 23-11-2022.

FAQ om mundbind

Der er ingen generelle krav om brug af mundbind i Danmark, og Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere mundbind i offentlig transport eller ved større forsamlinger.

Dog anbefaler Sundhedsstyrelsen stadig brug af mundbind i følgende situationer:

  • Hvis du er testet positiv for covid-19 eller har betydelige symptomer, og undtagelsesvis er nødt til at bevæge dig udenfor dit hjem, fx. ved behov for behandling
  • Når du skal testes for ny coronavirus
  • I venteværelset ved almen praksis, vagtlægen og øre/næse/hals speciallægepraksis, hvis du har luftvejssymptomer som forkølelse, hoste mv.
  • Du kan overveje at bruge mundbind eller ansigtsvisir, hvis det gør dig mere tryg

Vi har efterhånden styr på at Ny coronavirus smitter på samme måde som bl.a. forkølelse og influenza. Dvs. ved at virus overføres fra luftvejene hos én, der er smittet, og til en andens person luftveje eller slimhinder. Det kan ske enten ved dråbesmitte, ved fx host, nys eller råb, eller ved kontaktsmitte, hvor virus overføres via fx spyt eller snot, til hænderne og dermed bringe videre til andre ved fx håndtryk eller på overflader. Ved dråbesmitte kan et mundbind, visir eller maske være med til at bremse smittespredningen. Men husk også at det at holde afstand og lufte ud også hjælper rigtig meget her. 

  • Hvad er engangsmundbind?

Engangsmundbind er en betegnelse, der dækker industrielt fremstillede CE-mærkede mundbind, der dækker næse og mund. I Sundhedsvæsenet kaldes engangsmundbind kirurgiske masker eller operationsmundbind. Som alt andet medicinsk udstyr skal mundbind være CE-mærket, hvilket betyder at det skal dokumenteres efter industrielle standarder, der bl.a. beskriver filtreringsgrad og åndbarhed. Mundbind, som er klassificeret som medicinsk udstyr, er ofte hvide og blå trelagsmundbind med bindebånd eller øreelastikker og er beregnet til engangsbrug. Alt efter filtreringsevne kan de hedde type I, type II eller type IIR. CE-mærket skal fremgå af produktets emballage.

Kontorland er registreret i lægemiddelstyrelsens database til salg af medicinsk udstyr som CE-mærkede mundbind og IVD-, In Vitro Diagnostiske lægemidler (IVD) som fx antigentest (spyttest og næsepodningstest).

  • Hvilket engangsmundbind skal jeg vælge?

Det kan være en jungle at finde korrekte mundbind og til den billigste pris. Og skal det være maske eller mundbind? Sundhedsstyrelsen anbefaler nemlig ikke brug af flergangs-bind og stofbind. Det skal være de medicinske engangsbind med 3 lag og øreelastikker. Og i udlandet og lufthavne skal det nogle steder være FFP2 masker. 

I forhold til hvilke typer, der anbefales, skriver Sundhedsstyrelsen i deres seneste rapport (Brug af mundbind i det offentlige rum 2022), at der anbefales mundbind med dokumenteret høj filtreringsevne, eksempelvis CE-mærkede engangsmundbind eller DS 3000:2021-mærkede stofmundbind. Personer i øget risiko, personer med symptomer på covid-19 eller positiv test samt husstandskontakter bør anvende kirurgisk mundbind type II. Visir anbefales kun som undtagelse, hvor mundbind ikke kan anvendes af bærer pga. gener, anatomiske forhold mv. eller hvor det er vigtigt at vise ansigtet, eksempelvis i kommunikation med børn eller personer med hørenedsættelse eller demens.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af mundbind og barrierer her

  • Hvilke regler gælder der for medicinske mundbind?

Kilde: Lægemiddelstyrelsen - 23-11-2022

Der gælder følgende regler om mundbind, der er medicinsk udstyr (typisk kendt som operationsmundbind, kirurgiske masker eller engangsmundbind) skal være CE-mærkede ligesom alt andet medicinsk udstyr

  • Der skal være en brugervejledning på dansk
  • Mundbind kan enten være sterile eller usterile. 
  • Følgende skal tydeligt fremgå af pakken:
  • Identifikation af fabrikanten
  • Angivelse af en autoriseret repræsentant, hvis fabrikanten er bosiddende uden for EU
  • Identifikation af produktet fx reference-nummer /LOT-nummer
  • CE-mærke
  • Produktions- og udløbsdato
  • Beskrivelse af udstyret og dets tilsigtede brug
  • Om nødvendigt en brugsvejledning (IFU), enten direkte på inder-kartonen eller i form af en indlægsseddel
  • Dansk mærkning
  • Hvordan bruger du mundbind korrekt?

(OBS: Dette er taget direkte fra Sundhedsstyrelsen)

Mundbind skal anvendes korrekt. Bruger du det forkert, risikerer du at sprede virus og bakterier til dig selv og andre.

Sådan bruger du mundbind korrekt:

  1. Vask hænder eller brug håndsprit før brug.
  2. Find forsiden. Ved engangsmundbind er det som regel den farvede side.
  3. Tag mundbindet på ved at holde i øreelastikkerne. Sørg for, at mundbindet slutter tæt til dit ansigt (næse, kinder og hage).
  4. Rør ikke mundbindet under brug. Skift det ofte og altid, hvis det er vådt eller beskidt.
  5. Tag mundbindet af ved at tage fat i elastikkerne og smid det straks ud i en skraldespand. Du kan også lægge det i en pose, indtil du er i nærheden af en skraldespand, eller hvis du skal genanvende det efter helt kortvarig brug.
  6. Vask hænder eller brug hånddesinfektion, fx håndsprit efter brug.

Download brugervejledning på dansk her lige til at printe ud

Se vores egen instruktionsvideo om korrekt brug af engangs-mundbind her

  • Hvad er forskellen på Type I og Type II?

Som beskrevet overfor er det bedst at vælge mundbind med dokumenteret høj filtreringsevne, og aller bedst kirurgisk mundbind type II. Men hvad er forskellen på Type I og Type II?

Type 1 og Type 2 handler om filtreringsevne. Type 1 har en filtreringseffekt på minimum 95% mens type II er helt oppe på at filtrere 98% af luftbårne partikler fra. Hedder mundbindet også R betyder det at det er endnu mere sikkert, og at det kan modstå væskestænk udefra. Kort fortalt så:

  • Type II: Beskytter dig selv og andre mod smitte
  • Type I: Beskytter andre mod smitte

Undersøgelser viser at mundbind faktisk beskytter mod luftbårne partikler. De såkaldt medicinske eller kirurgiske mundbind i 3-lag Type IIR CE-godkendte mundbind virker bedst, men også at de hjemmelavede mundbind i stof faktisk virker bedre end ingenting, så det er det næstbedste, og jo flere lag jo bedre.

Her er link til Sundhedsstyrelsens dokumentation for effekten af mundbind

  • Hvad betyder CE?

CE: CE-mærkning er fabrikantens eller importørens angivelse af, at et produkt overholder EU-lovgivningen.

  • Hvad betyder BFE?

BFE: Bakteriel filtreringseffektivitet eller BFE er et mål for et materiales resistens over for bakteriens penetration. Resultaterne rapporteres som procent af produktiviteten og er relateret til stoffets evne til at modstå bakterieindtrængning. Højere tal i denne test indikerer bedre barriereeffektivitet.

  • Hvad betyder EN 14683?

EN 14683: opfylder kravene til de forskellige testmetoder i EN 14683:2019. Maskerne klassificeres i to typer (I og II) afhængigt af bakteriefiltreringseffektiviteten og respirationsmodstanden. Hver type er yderligere underinddelt i hvorvidt masken er stænkresistent (IIR) eller ej.

  • Hvad er FFP2 masker?

FFP2 masken anvendes primært for at beskytte patienten. Den europæiske standard angiver, at maskens primære formål er at beskytte patienten mod smitsomme emner fra personalets næse og mund og derefter i visse situationer at beskytte brugeren mod eventuelle stænk fra kontaminerede væsker. I sundhedsvæsenet, er det disse samt FFP3-masker, der anbefales, når der arbejdes med patienter med påvist Covid-19. FFP står for "Filtering Face Piece" og er en partikelfiltreringsklassificering, der giver information om mundbindets evne til at filtrere partikler fra, og dermed graden af beskyttelse maskerne giver. Du kan også støde på betegnelsen N95, som er en betegnelse, der bruges i USA for en partikelfiltermaske.

Du kan købe FFP2 masker i 5-stks pakker her

FFP2 åndedrætsværn og støvmaske
Før corona-pandemien brød ud, var FFP2-ansigtsmaskerne mest set på hylderne i byggemarkedet, som beskyttelse mod støv og kemikalier på pulverform, og blev brugt i byggeri, industrien og gør-det-selv. Masken beskytter også mod luftbårne sygdomme som influenza, SARS og COVID-19. Masken har en filtreringsprocent på 95.

Er FFP2 og N95 det samme?
En FFP2-maske et det samme som en N95-maske – forskellen er blot, hvilken standard de to masker er certificeret efter. FFP2-masken er godkendt efter europæiske regler, mens N95-masken er godkendt efter amerikanske regler. En FFP2-maske har hvide eller blå elastikker.

Hvad er forskellen på FFP2 og FFP3?
FFP3-ansigtsmaskerne er tættere end FFP2-ansigtsmaskerne. Maskerne kan blandt andet beskytte mod asbest. Maskerne filtrerer op til 99% af partiklerne fra. En FFP3-maske har røde elastikker.

Er masker med ventil en god ide?
En del af FPP3-maskerne har en ventil, der skal gøre det nemmere for maskebæreren at ånde luft ud. En del af grunden til at bære ansigtsmaske er, at man skal beskytte andre mod smitte, hvis man som bærer af masken er smittet med COVID-19. Når der er ventiler, der skal lette udåndingen, så slipper COVID-partiklerne med ud. Ventilerne er envejsventiler, så du opnår beskyttelse – men det gør dine omgivelser ikke.

FFP2 masker
  • Mundbind af stof og hjemmelavede mundbind

Stofmundbind er en meget blandet gruppe, typisk baseret på tekstilprodukter, men kan også indeholde papir- eller cellulose-baserede dele. De dækker mund og næse og skal som engangsmundbind udgøre en barriere mod dråbesmitte. De er dog ikke altid produceret efter industrielle standarder, og filtreringsgraden kan derfor variere. Derfor må stofmundbind heller ikke sælges og markedsføres i Danmark som personlige værnemidler eller medicinske mundbind. Dansk Standard har dog i samarbejde med relevante myndigheder og organisationer udarbejdet en ny standard for vaskbare mundbind til flergangsbrug i det offentlige rum (DS 3000:2021). Der er dog dags dato ikke nogle stofmundbind, der markedsføres i DK, som opfylder denne standard. 

Alle vores stofmundbind er 3-lags, og testet i henhold til EN 14683:2019+AC:2019 ref. AFNOR SPEC S76-001. AFNOR SPEC S76-001 er en fransk standard for stofmundbind, der bl.a. sikrer at ansigtsbarrieren filtrerer min. 70-90% afhængig af variant, og at produktet kan vaskes flere gange ved 60°C uden at miste filtrerings-evnen.

Stof-mundbind
  • Hvad er et ansigtsvisir?

Et visir er en skærm af plastik, der dækker ansigtet helt eller delvist. Intentionen er, at beskytte bæreren mod dråbesmitte. Da et visir ingen filtrerende effekt har, og ikke slutter tæt om ansigtet, beskytter et visir ikke nær så godt mod smitte som tætsluttende mundbind. 

  • Kan jeg bruge visir i stedet for mundbind?

Såfremt et visir anvendes, anbefaler Sundhedsstyrelsen et heldækkende ansigtsvisir, og ikke et halv-visir, der ofte ikke dækker mund og hele næse tilstrækkeligt.

Der kan dog være situationer hvor brugen af visir i det offentlige rum kan overvejes som en alternativ barriere til mundbind. Det kan være for personer, der ikke kan anvende et mundbind, eller hvor det er vigtigt at vise ansigtet i situationen. Personer med visse lidelser, fx eksem i ansigtet, allergi eller tilstande som gør, at et mundbind ikke kan slutte tæt om ansigtet kan bruge et visir som alternativ til mundbind.

I tilfælde hvor der forekommer kommunikation med personer, som er høre- eller synshæmmede, eller hvor der er behov for mundaflæsning kan et visir også være et alternativ til mundbind. Et mundbind dækker munden og dæmper lyden, hvilket kan gøre kommunikation besværlig i ovenstående tilfælde. Og i andre situationer, hvor det er vigtigt at vise ansigt, fx når man taler med et barn, som pårørende til en person med demens og lignende kan visir anvendes som alternativ.

  • Kan jeg rense mit ansigtsvisir?

Et visir kan anvendes en hel dag, men bør rengøres eller skiftes flere gange i løbet af en dag, samt hvis det berøres eller bliver synligt forurenet på anden vis fx ved host eller nys. Du kan rengøre dit visir med desinfektionsmiddel - Husk at tage handsker på, når du rengør dit visir. Mange visirer har også mulighed for at skifte skærmen, og du kan tilkøbe ekstra skærme med du køber dit visir hos Kontorland.

Visiret skal håndteres korrekt ligesom mundbind, dvs. det bør ikke berøres under brug og der bør ved på- og aftagning foretages vask eller desinfektion af hænder, for
ikke at være en potentiel kilde til kontaktsmitte.

Visir og brillevisir - Alternativer til mundbind

Hos Kontorland finder du naturligvis også al muligt tilbehør til mundbind, som fx den smarte dispenser til mundbind, plastikhandsker, skilte og håndsprit.

Tilbehør til mundbind

Få mere information om vores mundbind og andre ansigts-barrierer

Du finder CE-dokumentation mm. til download under hvert enkelt produkt.

Har du, eller din virksomhed, brug for særlig dokumentation eller data vedrørende vores mundbind, masker og visirer, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: +45 48 240415 eller via e-mail på info@kontorland.dk.