| Mere end 40 år med god service | Stor nok til de fleste - Personlig nok til dig |
Tork Period Care Dispenseren er et must-have på den moderne arbejdsplads. Dispenseren giver nem adgang til menstruationsprodukter fra Libresse, som er markedsleder på det danske marked. Den har et enkelt, men slidstærkt design, som passer perfekt ind i toiletmiljøet. En lille dispenser med stor betydning for medarbejdertilfredsheden.
Med Tork's nye produkt får du 3 produkter i 1 dispenser
Dispenseren har plads til tre forskellige hygiejneprodukter, som medarbejderen kan vælge mellem. Alle produkterne er dermatologisk testede og parfumefri. Bind og trusseindlæg har desuden EU Ecolabel.
1) Tamponer
2) Trusseindlæg – diskrete, fleksible og bløde
3) Bind – ekstra beskyttelse mod lækage
Menstruation er en naturlig del af livet, men på jobbet og i skolen kan det skabe en usikkerhed. For 84% af kvinderne, som har oplevet at få menstruation uden at have menstruationsprodukter let tilgængelige, er gratis tamponer og bind ikke en luksusvare, men en nødvendighed på linje med toiletpapir. Alligevel er det kun 13% af arbejdsgiverne, der tilbyder gratis menstruationsprodukter. Nu er det tid til at skabe en mere lige arbejdsplads.
41% kvinder har oplevet at være nødt til at forlade arbejdspladsen og gå ned i en butik for at købe menstruationsprodukter, mens 11% har været nødt til at tage hjem. 81% har sågar anvendt toiletpapir eller en anden midlertidig løsning, og 53% har været nødt til at spørge andre kvinder om at låne menstruationsprodukter.
Dette medfører både usikkerhed og lavere produktivitet, så nu er det tid til at skabe mere kvindevenlige arbejdspladser.
En virkelighed for mange kvinder på jobbet.
Derfor er Period Care Dispenseren fra Tork et must-have på den moderne arbejdsplads.
I de seneste år har flere lande og virksomheder implementeret forskellige initiativer for at forbedre forholdene for kvindelige ansatte, der oplever udfordringer bl.a. i forbindelse med menstruation. I Danmark er der endnu ikke indført specifikke lovgivninger på området.
Skotland har som det første land i verden besluttet, at menstruationsprodukter som bind og tamponer skal være gratis. Siden august 2022 har alle skotter haft adgang til gratis menstruationsprodukter uden behov for at forklare deres behov.
I Spanien er der fokus på kvinders menstruationscyklus i forbindelse med sygedage, og landet har som det første land i Europa indført betalte sygedage til kvinder med voldsomme menstruationssmerter. Lande som Japan, Indonesien og Sydkorea har indført lignende lovbestemmelser, og i 2023 er der blevet fremsat lignende lovforslag i bl.a. Italien og Slovenien, dog endnu ikke vedtaget.
I Danmark ser man nu en tendens til at flere private virksomheder tilbyder deres ansatte gratis menstruationsprodukter
Der er i Danmark p.t. ingen lovgivning, der specifikt beskæftiger sig med kvinders livsfaser og de gener, der kan opstå i forbindelse med menstruation og overgangsalder. Derfor er det op til de enkelte virksomheder at tage initiativ til forbedringer. I marts 2023 blev der fremsat et borgerforslag om gratis menstruationsprodukter på arbejdspladser, skoler og andre offentlige institutioner. Forslaget har dog endnu ikke opnået stor opbakning. Indtil der eventuelt indføres lovgivning, kan sådanne tiltag være et konkurrenceparameter, som kan gøre virksomheder mere attraktive for potentielle ansatte.
På mange arbejdspladser bliver menstruation desværre stadig overset som en del af arbejdslivet. Dette på trods af, at mange kolleger har en menstruationscyklus, som påvirker dem både positivt og negativt. De fysiske rammer på en arbejdsplads spiller også en stor rolle for inklusionen af medarbejdere med en cyklus. Dette inkluderer alt fra adgang til ordentlige toiletfaciliteter, skraldespande på toiletterne og en stabil forsyning af menstruationsprodukter til områder beregnet til pauser og hvile.
Ifølge en undersøgelse gennemført af Sifo på vegne af Essity i 2021 ønsker 3 ud af 5 kvinder, at arbejdspladsen stiller gratis hygiejnebind til rådighed. Med den nye dispenser fra de to Essity brands Tork og Libresse bliver det nemt at opgradere toiletterne med menstruationsprodukter og på den måde vise, at du drager omsorg for dine medarbejdere og gæster. Dispenseren indeholder både bind, tamponer og trusseindlæg, så brugeren altid kan få et produkt, der passer.
59% af kvinder i Sverige mener, at arbejdsgivere bør tilbyde gratis menstruationsbeskyttelse på arbejdspladsen.
Kilde: undersøgelse udført af Essity og Sifo i 2023.
Forestil dig en fremtid, hvor arbejdsgivere ikke kun fokuserer på innovation og succes, men også på medarbejdernes generelle trivsel. Med Tork Period dispenser og gratis menstruationsprodukter kan virksomheder støtte deres kvindelige medarbejdere og skabe en moderne arbejdskultur, der prioriterer ligestilling, velvære og trivsel. Dette forbedrer virksomhedens image og demonstrerer engagement og inklusion.